RØNNE - Mange bornholmere deltog onsdag i Vikinglotto, men rekordgevinsten endte hos en spiller i Helsingør.
Danske spil oplyser, at førstepræmien på næsten 207 millioner kroner er den største, der er vundet i Vikinglotto herhjemme.
Gevinsten på 206.913.776 kr. er den største, der nogensinde er vundet i Danmark i Vikinglotto. Den hidtidige rekord var på 140 mio. kr. Den blev vundet i 2016.
I Danske Spil er der begejstring over, at en dansker er løbet med førstepræmien:
- Det er dejligt, at en dansker har vundet Vikinglotto – og så er der til og med tale om en af de største gevinster, der er vundet i lotteriet gennem tiderne. Jeg er kisteglad på vegne af vinderen, siger Pernille Mehl, direktør i Danske Lotteri Spil.
Vikinglotto kan spilles i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen og Slovenien.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.