Vanrøgt af dyr førte til bøde på 30.000 kr.
Arkivfoto

Vanrøgt af dyr førte til bøde på 30.000 kr.

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 4-10-23 - 12:13

VESTERMARIE - En 49-årig mand fra Vestermarie er ved Retten på Bornholm idømt en bøde på 30.000 kroner som følge af overtrædelser af dyrevelfærdsloven.


Uforsvarligt
22. december 2022 omkring kl. 16:50 på mandens ejendom i Vestermarie blev det afsløret, at manden havde behandlet fem hunde, en høne, en skildpadde og to leopardgekkoer på en uforsvarlig måde.


Hundene manglede adgang til vand, hønen var indespærret i et bur uden bevægelsesfrihed, og skildpadden og leopardgekkoerne blev ikke forsynet med tilstrækkelig UV-lys og varme.

Dyrene blev ikke passet i overensstemmelse med deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, hvilket førte til at Bornholms Politi fremsendte en bøde på 30.000 kr., som nu er blevet stadfæstet af retten.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU