Veje på nordlandet lukker

AF Bjarne Hansen / Fredag 18-12-09 - 13:03

Snefygningen er ved at lukke flere mindre veje på Nordbornholm, og nogle steder er biler kørt fast i snedriverne eller endt i grøften.

Det er primært i området ved Rø, Rutsker og Allinge, der har samlet sig meget sne på vejene.

I Rø var der så meget sne på vejen ned mod Helligdommen, at flere biler måtte opgive at komme igennem sneen.

På nogle af vejene samler bilerne sig, og kører i kolonne efter sneplovene.

Vejrudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut lyder på, at der kommer mere sne og at snefygningen fortsætter.

Der meldes om frisk vind til kuling fra øst, der sidst på eftermiddag langsomt aftager.

I nat fortsat sne eller snebyger nogle steder. Let til frisk østlig vind, der drejer til syd og sydøst og aftager yderligere.

Temperaturer døgnet rundt mellem mellem 1 og 5 graders frost.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU