Snestormsvarslet havde fået en del af de tilmeldte til 3F Bornholms juletræsfest søndag eftermiddag til at melde fra og i stedet blive hjemme.
Kl. 14:00 var der stadig kun kommet tilpas sne til at julemanden igen i år kunne komme i kane til den årlige juletræsfest for medlemmer med børn og børnebørn.
50 børn og voksne var mødt op, og der var både julesange, dans om træet og trylleshow. Desuden var der slikposer sodavand og kager samt æbleskiver og gløgg til de voksne.
Afdelingsformand Jens Skovgaard oplyser, at der var tilmeldt 70 til arrangementet.
”Men de alvorlige varsler om snestorm, havde fået små 20 til at melde fra i sidste øjeblik. Men vi håbede på, at det værste snevejr ville vente til sidst på eftermiddagen, og vi besluttede tidligt søndag morgen at fastholde og gennemføre arrangementet. Og så var der jo også tilpas med sne til julemandens kane," konstaterer Jens Skovgaard.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.