BORNHOLM – Bornholms Regionskommune foreslår at nedlægge funktionen som kommunal veterankoordinator som led i budgetforslagene for 2027-2030.
Veterankoordinatorfunktionen udgør omkring 300 arbejdstimer om året svarende til en besparelse på 85.000 kroner.
Forvaltningen vurderer, at nedlæggelsen vil betyde, at kommunen ikke længere have ressourcer til at være tovholder for den årlige Flagdag for Danmarks udsendte.
I budgetmaterialet advares der om, at indsatsen for Bornholms mere end 500 tidligere udsendte veteraner og deres organisationer vil blive markant svækket.
Der vil fortsat være medarbejdere i blandt andet jobcentret og familie- og voksenområdet, som arbejder med veteraner, men den tværgående koordinerende funktion forsvinder, hvis forslaget vedtages.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.