Vigtigt møde for elever og forældre
Arkivfoto

Vigtigt møde for elever og forældre

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 20-1-16 - 08:47

RØNNE – Torsdag aften holder Campus Bornholm det sidste af en række vigtige informationsmøder om ungdomsuddannelserne.

Alle elever i 9. og 10. klasse skal snart vælge hvilken uddannelse, de skal videre på. I denne forbindelse er det vigtigt, at både eleverne og deres forældre er godt klædt på til at foretage det rigtige valg, oplyser uddannelsesleder Jens Peter Koefoed.

Torsdag afholdes informationsmøde om uddannelserne inden for teknologi, byggeri og transport.

- Her kan kommende elever og deres forældre tale med lærere, vejledere og elever, der fortæller om uddannelsernes opbygning og muligheder. Der vil være rig mulighed for at opleve skolens mange forskellige afdelinger indefra og snuse lidt til miljøet, når de nuværende elever fortæller om hverdagen på hver deres uddannelse, fortæller Jens Peter Koefoed.

På informationsmødet fortælles også om nye tiltag såsom EUX, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU