Vil bygge dige ved Antoinette

AF Bjarne Hansen / Torsdag 16-2-12 - 16:22

Miljøministeriet er indstillet på at give Naturstyrelsen Bornholm dispensation til retablering af et dige langs Antoinettevej i Rønne inden for strandbeskyttelseslinjen.

Naturstyrelsen har gjort gældende, at diget er et gammelt skeldige, der på delstrækninger er svært at se på grund af udskridning. Diget er ifølge Naturstyrelsen af ”såvel kulturhistorisk som matrikulær interesse og samtidig et interessant landskabselement”.

I forbindelse med at Naturstyrelsen skal renovere parkeringspladsen ved Antoinette Strand for enden af Antoinettevej vil der blive overskudsjord, som kan anvendes til genskabelse af diget.

Dispensationen må dog ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet, og der er truffet endelig afgørelse. Tilladelsen skal udnyttes inden tre år.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU