Løsgænger Emilie Schytte vil gøre 5. april til særlig flagdag for Bornholms endelige befrielse i 1946
BORNHOLM – Den 5. april skal fremover være officiel flagdag til markering af Bornholms endelige befrielse i 1946. Det foreslår folketingsmedlem og løsgænger Emilie Schytte.
Hun har tirsdag stillet et § 20-spørgsmål til justitsminister Nicolai Wammen (S), hvor hun spørger, om ministeren vil medvirke til at indføre en særlig flagdag 5. april.
Befriet senere end resten af landetEmilie Schytte begrunder forslaget med, at Danmark hvert år markerer befrielsen 5. maj, mens Bornholm først blev befriet året efter.
De sovjetiske styrker forlod Bornholm 5. april 1946 efter knap 11 måneders tilstedeværelse på øen. Forinden var Rønne og Nexø blevet bombet af sovjetiske fly 7. og 8. maj 1945.
Spørgsmålet afventer justitsministerens svar.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.