Voldsom brand i Rønne
Fotos: Søren Jensen

Voldsom brand i Rønne

Nabo reddede mand ud fra brændende hus

AF BJARNE HANSEN / Fredag 27-2-15 - 06:04

Der var natten til fredag en voldsom brand i Rønne, hvor dele af et hus på Ved Brønden i Rønne udbrændte.

Bornholms Brandvæsen og politiet fik meldingen om branden kl. 01:26.

- En 55-årig mand blev reddet ud af huset, og han er indlagt på hospitalet til observation for røgforgiftning, siger vagthavende ved Bornholms Politi Jan Clausen.

Det var en nabo, der ringede til Alarm 112 og fik den 55-årige ud gennem et tagvindue før politi og brandvæsen kom frem.

- Der var en del røg i underetagen, og der er sket store skader på bygningen, siger vagthavende.

Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt, men skal undersøges i løbet af fredagen.

- Vi har Politihjemmeværnet til at bevogte stedet, siger vagthavende.







FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU