En mand fra Østbornholm er søndag aften blevet anholdt og sigtet for spirituskørsel, oplyser Bornholms Politi.
Manden, der er 29 år, blev anholdt på Statoil i Rønne kl. 20:30.
Vagthavende på Politigården i Rønne Peder Ellegaard oplyser, at anholdelsen skete efter anmeldelse om mistænkelig kørsel.
Patruljen traf den 29-årige fører på stedet og han blæste alkometret op over det tilladte.
- Den sigtede har fået udtaget en blodprøve på Bornholms Hospital, siger vagthavende.
Den 29-årige er løsladt efter endt afhøring.
Bilen beskadigetAf politiets døgnrapport fremgår, at bilen, en Opel Vectra, var meget beskadiget og uden lys.
Bilen er blevet indbragt til undersøgelse.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.