Nexø Boldklub og Rønne fB kan, såfremt de bliver i Københavnsserien efter forårssæsonen, allerede efter sommerferien få modstand fra en 1. divisionsklub.
Den konkursramte 1. divisionsklub i fodbold FC Amager rykkes nemlig to rækker ned til Københavnsserien fra den kommende sæson, oplyser Dansk Boldspil Union mandag.
"Da FC Amager med holdets udtræden uundgåeligt slutplaceres på nedrykningsplads ved afslutningen af sæsonen 2008/2009, tillægges denne sportslige nedrykning de to rækker holdet tvangsnedrykkes således, at FC Amager fra sæsonen 2009/2010 placeres i Københavnsserien under Københavns Boldspil-Union (KBU)", forlyder det bl.a i beslutningen på DBU´s hjemmeside.
Også Kastrup Boldklub rammes. Kastrup er en af moderklubberne bag FC Amager og.har i dag et hold i danmarksserien. Konkursen i FC Amager har medført at Kastrup formentlig også nedrykkes til Københavnsserien.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.