2. divisionsnederlag i premiere

2. divisionsnederlag i premiere

AF KIM W. KOFOED / Lørdag 10-5-14 - 19:25

Trods gode takter og marginaler, lykkedes det ikke for Team Golf Bornholm, at hjembringe en sejr i premieren i 2. division.

Efter 3-3 i foursomes mod Asserbo, hvor Mark Pedersen og Peter Møller Hansen hentede en sikker sejr og Gary Hindshaw og Jakob Christiansen delte en meget tæt match, var optimismen stor hos de bornholmske spillere.

Efter alle singlerne havde passeret hul 6, så det stadig lyst ud og holdleder Hans Kofod-Andersen mente på det tidspunkt, at en sejr var indenfor rækkevidde, selv om alle matcherne var tætte.

Imidlertid sluttede tre kampe på hul 18, alle med sejr til Asserbo.

I alt blev det kun til en enkelt sejr i singlerne ved Mark Pedersen og holdmatchen sluttede således med en på papiret alt for stor sejr på 13-5 til Asserbo.

"Ærgerligt for på en dag hvor marginalerne var med os, havde vi hentet mindst et point til det fælles øhold, var spillerne enige om.", slutter holdlederen sin beretning for dagen.

Søndag er modstanderen Rosklide, som lørdag spillede 9-9 mod Mølleåen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU