Østerlars Skytteforening har skudt skolereformen i gang ved at have 4., 5. og 6. klasser fra Mosaikskolen til Biatlon.
”Der blev løbet og skudt i over tre timer. Børnene synes, at det var spændende at prøve,” fortæller formand for Østerlars Skytteforening Mikael Jørgensen.
De 40 børn var delt op i fem hold og de løb 500 meter imellem hver skydning som stafet.
”Der er aftalt at det skal afholdes fem gange inden jul og det har kunnet lade sig gøre med hjælp fra DGI/Skydning til ammunitionsudgifterne,” fortæller formanden.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.