TRAV - Efter sin fremragende andenplads i Liga Finalen i København forrige søndag til herlige 20.000 kroner, står Amadillo C N nu foran karrierens første start i Sverige.
- Melder ham i morgen til løb på Jägersro den 19. december, fortæller træneren og delejeren Ole Møller til Bornholm.nu.
Løbet er forbeholdt svenske lærlinge, med lodtrækning om kuskene, siger Ole Møller.
Der er 40.000 skr. i præmie bare til vinderen, og der bliver givetvis meldt så mange heste til løbet, at flere må tvangslettes.
Ole Møller og delejeren Thomas Olsen behøver dog ikke frygte, at deres hest glider ud i mørket.
Fornstærke Amadillo C N har nemlig aktuelt 1163 startpoint. Den kommer med i det velbetalte løb, lige så sikkert som to plus to er fire.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.