135 kvinder og mænd samt 76 børn løb tirsdag aften Pakhusløbet i Svaneke.
Med start fra Restaurant Pakhuset i Brænderigænget i Svaneke tørnede de i alt godt 200 løbere ud på en 6,6 km rute for voksne og 2,2 km for børnene.
Og der var hjemmebanesejr for SÅN´s, den arrangerende klubs, egen Alex Mogensen, der gennemførte de 6,6 km på 21:30 minutter. Han havde knap et minut ned til nummer to, der blev Nadim Yehia fra Bornholms Værn.
Hos kvinderne var sejren sikkert i hus til Vikingen Anna Holm Baumeister, der med 23:46 minutter havde ca. 3,5 minut ned til Christina Skou og yderligere et minut til TIFs Lene Nissen Jensen.
Hos børnene var der lutter favoritsejre til Ander Schou fra Viking samt Alma Woodhams Lund fra Nyvest. Anders løb på 6:40 minut, mens Alma Woodhams fik noteret næstbedste tid totalt på 7:20 minut.
Alle resultater kan ses herFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.