En legende i bornholmsk badmintonsport har valgt at takke af efter 20 år som dynamo for sporten.
Ungdomsformand i DBF, Bornholm, Bjarne Kruse siger på repræsentantskabsmødet 10. april farvel og tak.
"Nu tror jeg tiden er moden til et skifte i ledelsen, hvor dem der arbejder tæt på ungdommen også træffer afgørelserne."
Han forestiller nu sig selv i rollen som aktivitetskoordinator i forbindelse med f.eks. stævner, men fraskriver sig det overordnede ansvar for ungdommen, der i de senere år har været i en rivende udvikling.
"Der er blevet lagt mærke til os ovre," siger Kruse kort om alle de flotte medaljer, bornholmsk ungdom har hentet til øen.
Den største udfordring for badmintonsporten på Bornholm ser Bjarne Kruse som den fortsatte nedgang i ledere og trænere ude i klubberne.
"Hvis vi ikke har lederkredsen i klubben, har vi intet spillermateriale at bygge videre på og Kredsens rekruttering af nye ledere fra klubberne er også en stor udfordring, hvis vi skal sørge for en stadig udvikling af den samlede badmintonsport på Bornholm" siger Bjarne Kruse.
Bjarne Kruse kom til Knudsker IF i 1988 og arbejdede i en årrække som seniorformand, formand og ungdomsformand i klubben der havde en storhedstid under hans ledelse. I 2003 skiftede han til Kredsarbejde og fik ungdomsarbejdet kørt i en rivende udvikling.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.