TRAV – Der er lagt op til flere spændende travløb på Bornholms Brand Park søndag aften.
Sunday Night Racing har ni løb og dagens hovedbegivenhed er 6. løb Golden League præsenteret af BornFiber, Bornholms Brand og Inhouse og løbet har 10 af banens bedste heste plads bag startvognen.
Storfavorit er Wega Vang, der efter to afdelinger af Golden League har maksimumpoint. Efter ligger Rambo Flex og Any Given Monday, som også er med i feltet søndag.
Ifølge baneleder Charlotte Berg er der sæsonstart til flere gode heste og kuske.
- Det betyder flere heste i løbene og mulighed for større gevinster. Vi har skandinavisk spil, så der er mulighed for gode præmier i totalisatoren, forklarer Charlotte Berg.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.