Der er endnu få ledige pladser til fodboldakademiet i Nexø, der afholdes 19. til 21. juni på Kjaerstrup Arena.
Der er plads til 50 unge mennesker fra hele øen i den tre dages fodboldweekend med fokus på Barcelonas spillefilosofi, der ledes af Søren Laulund fra Laulund Sport med folk fra NB Bornholm som hjælpere.
Gæstetræner er Søren Laulund, som har været leder af FC Barcelona Camp siden 2010 i Svendborg, og som på 4. år er leder af FC Barcelona Clinic i uge 42, (fodboldskole for danske børn og unge som afvikles i Barcelona - red). Søren Laulund er tidligere udviklingstræner på Vejle Boldklub Fodbold Akademi og har siden 2012 været leder/træner i Kerteminde Fodboldskole og siden 2013 træner/leder af B1909's Fodbold Akademi.
Alle tilmeldte spillere bliver klædt på med spilletrøje og bukser, som klubbens hovedsponsor Netavisen Bornholm.nu i samarbejde med Intersport Nexø og Select, står for
”Det bliver tre spændende dage. De unge mennesker har virkelig noget at glæde sig til. Nu håber vi bare på godt vejr og masser af mennesker på Kjaerstrup Arena,” siger sportschef og arrangør Flemming Holmgaard, der tidligere har oplevet Søren Laulund i Barcelona.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.