BBK95 ungdom klarede sig strålende på udebane i bowling og vandt den første kamp i denne sæson mens dameholdet tabte.
Så er de første kampe spillet i Ung 2, hvor BBK95 skulle spille udebane mod PinCrackers.
BBK95´s ungdomsspillere bragede igennem serierne i deres første kamp mod PinCrackers og vandt med 10 - 0 og et gennemsnit på 166,5. Spillerne var, Nicolai Malmberg, Martin Asping, Niki Sonne Andersen.
Puslinge i række 2 spillede også en bragende kamp mod Sporvejene på udebane, BBK95 havde 2 debutanter med og deres første rejse til udebanekamp, BBK95 vandt med 10-1 spillerne var bla. Sacha Kofod som slog sin personlige rekord først 118 og igen med 120 kegler med en ny kugle hun lige havde fået lavet med fingertip.
BBK95´s damehold var også over og spille deres første kamp på udebane mod IF32 i Glostrup, hvor det igen var seks damer med tre nye spillere på.
"IF32 spillede ikke meget bedre end BBK95, men havde hjemmebanefordel og fik spillet kampen hjem så BBK95 tabte deres første kamp 10 - 0", oplyser Ronny Thiesen fra BBK95
BBK95 holdet bestod af Lene Haagensen, Helle Dahl, Winnie Westh, Ella Jacobsen, Hanne Reimich og Susanne Malmberg.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.