Den 32-årige bornholmer Chris Christoffersen tager en sæson mere i basketballklubben Bakken Bears, medmindre han får et godt tilbud fra udlandet.
Ifølge Jyllands-Posten er den 2,18 meter høje bornholmer tæt på at skrive under på en ny aftale med Aarhusklubben.
”Når jeg spiller i Danmark, spiller jeg for Bakken Bears. Jeg er blevet tilbudt en forlængelse med det samme i løn, så det er ikke økonomien, der skiller os ad,” siger Chris Christoffersen til avisen.
Dermed er en kontrakt i udlandet det eneste, der kan spolere et forsat partnerskab mellem den 218 centimeter høje centerspiller og Bakken Bears.
”Udlandet trækker stadig lidt i mig, men det bliver sværere og sværere at komme af sted, fordi jeg jo ikke bliver yngre,” siger Chris Christoffersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.