Det ser lyst ud på forhånd for de bornholmske farver til søndagens løb på Charlottenlund Travbane.
Navnlig i de unges Summer Meeting Talents, for kuske med dansk licens, som er født efter 1. januar 1990.
På trods af 30.000 kroner i præmiesum og med frit indskud, er der kolossalt skuffende kun otte heste til start, hvoraf tre i træning på Bornholm!
Ole Møller gæster med Aragon Hornline/Niclas Steinlein og Odysseus Simoni/Terese Mikkelsen, men Søren Kjøller Jensen fragter Paintball over Østersøen, med Mads Hviid Nielsen som chauffør.
Niels Kristian Hansen er på plads i amatørløbet med Savanna Bee, og så har Stutteri Ice en god mulighed med deres opdræt Wonder Bambus Ice, som debuterer for sin træner Anders F. Jensen.
Træneren har fået tre trænersejre i indeværende uge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.