TRAV - Fredagens travløb på nationalbanen i Charlottenlund indledtes med sejr til den meget bornholmsk relaterede unghest Jesper Stuhr.
Hesten er opdrættet af bornholmerne Mikkel Stub Jørgensen og Vibe Haastrup i Ibsker, trænet og kørt af den bornholmske fraflytter Ulrik Christoffersen, som også er med på ejerholdet. Akkurat som den bornholmske amatørkusk Jimmi Jensen.
Treårige Jesper Stuhr var i spids hele vejen i den blot anden start i karrieren. Vandt i gode 1.17,9/2000 meter voltestart til 8.500 kroner.
Jimmi Jensen blev selv nummer to i amatørløbet med Ulrik Christoffersen trænede og ejede G Work Your Magic.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.