Siden Lamott 21. august vandt Bornholmsmesterskabet har den endnu ikke vundet.
For en uge siden var det staldkammeraten Hector Brogård, der vandt og i dag, tirsdag blev Lamott slået af Flamboyant N, kørt af John Mikkelsen.
Startsporene har heller ikke været med mesteren, idet begge nederlag er kommet efter start fra anden række, hvor vinderen i dag kunne drage fordel af det helt ideelle spor 3.
Flamboyant N kunne efter en kort spidskamp med Fool's Gold tage føringen og blev der indtil målstregen var passeret. Løbet var på sprinterdistancen 1600 meter, hvilket betyder at den hest der vinder spidskampen er særdeles godt stillet i opløbskampen.
Der var således sejre i mange løb til de heste, der var i føring efter første sving. Eneste undtagelse var Duchess Brodde, der i sidste afdeling af V5 nød godt af at udvendige Lineker blev træt og at My Winner TM gik fra i spids og åbnede for Duchess og Frank Mikkelsen der herefter tog en sikker sejr.
Omsætningen i V5-spillet blev på 97.061 og til 71 spillere var der en gevinst på 847 kroner der havde kombinationen 1-3-3-4-1.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.