Åkirkeby Bridgeklub deltog i weekenden i Danmarksmesterskaberne for klubhold i Odense, og holdet opnåede en fjerdeplads ud af 12 deltagende hold.
Faktisk var Åkirkeby kun et enkelt point fra en bronzemedalje.
Det lykkedes blandt andet for bornholmerne at slå de senere vindere fra Århus Bridgeklub med 19-11, og sølvmedaljevinderne fra Odense Bridgeklub med 18-12.
Bornholmernes præstation var så meget større, idet både Århus og Odense Bridgeklub havde spillere, der til daglig spiller i 1. division, samt på det danske landhold.
På holdet fra Bornholm spillede Henrik Brandt Ibsen og Jørgen Sonne, samt Peter Braid og Leif Rømer.
Endvidere blev Henrik Brandt Ibsen og Jørgen Sonne nummer to i Butlerberegningen, der er den interne parturneringsberegning, efter at have ligget nummer et helt indtil sidste kamp.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.