Bornholms Regionskommune begrænser udviklingshæmmedes idrætsudfoldelser, mener Allan Hedegaard, der er konsulent for Dansk Handicap Idræts-Forbund på Bornholm.
Han nævner bl.a., at idrætsdagen i Rø aflyses i år og at Sandemandsgårdens hockeyhold ikke længere kan deltage i stævner pga. manglende medarbejderressourcer.
Allan Hedegaard efterlyser en logisk sammenhæng mellem kommunens forpligtigelse og interesse for at styrke forebyggelse og sundhed, samtidig med nogle af højdepunkterne af idrætslivet for gruppen af udviklingshæmmede indstilles.
"Der mangler sammenhæng mellem den politiske målsætning og virkeligheden," mener Allan Hedegaard.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.