Den til dato stærkeste bornholmske cykelrytter, Christian Andreasen, er med Team Pyton Pro på 589 km rundtur i Europa.
I weekenden indledte cykelrytteren Christian Andreasen sæsonen med at køre to cykelløb i Tyskland. Lørdag stod den på 115 km., hvor Christian sluttede på en 25. plads i feltet på 150 mand. Den anden bornholmske pro-rytter, Daniel Byder deltog også og endte i mål med hovedfeltet. Byder er herefter taget på træningslejr i Italien.
Søndag stod den på 136 km. strabadser og Christian kom med hovedfeltet i mål. Mandag og Tirsdag blev brugt til hviledage med 70 km småture og transport til Belgien.
Onsdag kørtes løbet Brügge Sint-Kruis i Belgien. En tur på 114 km med 230 deltagere, men Andreasen udgik med defekt efter 70 km.
"Jeg er dog tilfreds med resultaterne selvom jeg udgik onsdag, og mine ben har det stadig godt", siger Christian Andreasen.
Den 5. - og igen den 7. april er atter løb på i alt 224 km, men Christian Andreasen forventer at ramme Bornholm igen den 8. april for at deltage Bornholms Cycle Club´s indledningsløb, der starter fra Snorrebakken kl. 9.30 og hvor alle kan deltage.
"Men det regner jeg da med at vinde," grines der i mobiltelefonen fra Belgien. Han har tidligere vundet løbet tre gange.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.