TRAV - Den bornholmske travbane får prominent besøg næste løbsdag, søndag den 6. maj med aftentrav.
Den danske 2006 derbyvinder Kenneth Nielsen fra Charlottenlund gør årets første trip til Bornholm.
- Han skal køre Solon og Woody Simoni for mig, fortæller hestenes fælles træner Niels Kristian Hansen til Bornholm.nu.
- Jeg står selvfølgelig til rådighed for alle bornholmere, til at køre for dem i de øvrige løb, siger Kenneth Nielsen. Jeg har givet besked til Bornholms Travselskab, så de ligger inde med informationen, beretter Kenneth Nielsen.
Kenneth Nielsen vandt Bornholmsmesterskabet samme år, som han vandt derbyet. BM-titlen med Davanti med blandt andre Niels Kristian Hansen i ejerkredsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.