DGI-guide hjælper foreninger

DGI-guide hjælper foreninger

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 1-5-14 - 15:21

DGI står bag en ny online Foreningsguide, hvor lokale idrætsforeninger kan få nye ideer til at gøre deres forening endnu mere attraktiv.

Foreningsguiden byder både på opdaterede fakta og informationer – f.eks. om taksterne for kørselsgodtgørelse, eller hvordan man starter en folkeoplysende forening.

Men samtidig er DGI’s Foreningsguide krydret med en masse eksempler, hvor lokale idrætsforeninger fortæller om deres succeshistorier, oplyser idræts- og foreningskonsulent Flemming Torsten Sørensen, DGI Bornholm.

Med lanceringen af Foreningsguiden ønsker DGI også, at endnu flere idrætsforeninger får gavn af den store ekspertviden, der er i DGI. Alle kan således stille spørgsmål online og få inspiration til, hvordan de kan skabe en velfungerende forening, sætte gang i nye aktiviteter eller få flere medlemmer.

Som noget helt nyt indeholder DGI Foreningsguiden også en Foreningstest, som idrætsforeningens bestyrelse eller andre ildsjæle kan gennemføre online. Her får foreningen et overblik over, hvad foreningen er god til, og hvor skoen måske trykker. Målet er at gøre foreningen til et endnu mere attraktivt sted at dyrke idræt og motion og være frivillig.


Link:
DGI Foreningsguide



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU