TRAV - Det bornholmske montemesterskab den 17. juli får deltagelse af den dobbelte bornholmske hoppemester April Hydrup, fortæller den bornholmske travsports førende monterytter Michala Haagensen.
En enkelt sejr i monteApril Hydrup har hidtil deltaget i fem monteløb. En sejr og fire gange uplaceret.
Sejren kom med netop Michala Haagensen på ryggen, den hidtil enlige gang hun har siddet på ryggen af April Hydrup i løb.
De fire øvrige ridt er foregået med Anette Weise Hansen to gange, og Christina Lindhardt to gange.
Løbene med Christina Lindhardt var i mens April Hydrup var i træning i Jylland.
Kan vinde dobbeltApril Hydrup har derved muligheden for at blive den kun anden hest, som kan bryste sig som bornholmsmester i både BM for hopper og i BM i monte.
Hidtil har kun Twin Peaks præsteret kunststykket. Oven i købet i samme sæson.
I 2020 med sejr i BM for hopper med træneren Stefan Lind-Holm i sulkyen, og i BM i monte redet af Michala Haagensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.