TRAV - Så er der igen solgt en travhest til Bornholm, og ligesom med købet af DM-vinderen Open, er handlet foregået i stalden hos den nordjyske toptræner Jeppe Juel.
- Vi har solgt Athene Steensgård til Kim Mortensens stald, fortæller Jeppe Juel. Jeg er ikke stolt af prisen, for den burde have kostet mere.
- Hun kommer til at hævde sig godt på Bornholm, fortsætter Jeppe Juel. Jeg har hele tiden troet på, at vi nok skulle få fart på hende i løbene, som i træningen, men det har bare ikke rakt til, konstaterer Jeppe Juel.
Fireårshoppen Athene Steensgård var indtil handlen ejet af Jeppe Jules bedre halvdel. Hun har to tredjepladser som bedst, med præmier for 6.850 kroner, og kommer således ind i de lavere klasser på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.