Rønne fBs mandskab fik endnu tre points med sig videre i Københavnsserien i fodbold.
Rønne fB vandt 1-0 på udebane mod B. 1908 i det som holdleder Benny Hansen kalder en fantastisk flot kamp.
"Gutterne fightede en fantastisk god kamp over hele linien", fortæller Benny Hansen.
Rønne fBs mål blev sat i det 25. minut af Dan Delgren efter flot kombinationsspil mellem ham og Tommy Knudsen.
"Vi burde have vundet meget mere", siger Benny Hansen. Rønne fB har igennem kampen flere skud på overliggeren og flere chancer der burde have været målgivende.
"Ærgerligt nok bliver vi desuden også snydt for et mål, hvor vi spiller tilbage fra B 1908´s målinie", siger Benny Hansen som dog glæder sig over holdet store bredde uanset fraværet af flere nøglespillere.
"Spillerne på dette hold, knokler en vis legemesdel ud af bukserne, så vi er på ingen måde svækket", slutter Benny Hansen.
Kim Kofoed
Sportbornholm.dkFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.