Gennem samarbejde med bofællesskabet Valmuen, Handicap Idrætsforening Bornholm og Bornholms Bord-Tennis Union bliver det nu muligt at spille bordtennis i Åkirkeby.
Handicap Idrætsforeningen Bornholm har besluttet at der nu også kan spilles organiseret bordtennis uden medlemskab resten af sæsonen.
Betina Haagensen fra Bornholms Bordtennis Union, vil i perioden sikre træning på kvalificeret niveau da der ikke "bare skal tæskes bold".
Bordtennis for handicappede kan spilles af stort set alle handicappede på nær blinde/svagsynede og personer med svært nedsat armfunktion. Reglerne er de samme som bordtennis indenfor friskidrætten. Dog er der enkelte undtagelser omkring kørestolsbrugere for at sikre at spillet fungerer fornuftigt også for denne gruppe.
Handicap Idrætsforening Bornholm opfordrer derfor handicappede til at tage sin kørestol, benprotese eller støtteperson med - hvis man har brug for det.
Valmuen på Kannikevangen 12 i Åkirkeby lægger lokaler og bordtennisbord/bat til - og en tår kaffe for de spillere der sidder over.
Er der tilslutning vil bordtennis blive sat på H.I.B.'s program når indendørs idrætten igen starter.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.