FODBOLD – Truppen hos Rønne fB er forud for sæsonen i Københavnsserien udvidet med flere nye ansigter.
- Vi har flere nye ansigter inde, der er med for at prøve sig af, hvor vi samtidig får mulighed for at se dem an, og der fint ud. Vi har jo sagt farvel til en del spillere henover sommeren, så det er super positivt, at det ser ud som at trafikken også går den anden vej., siger cheftræner Mathias Jensen, som har været tilfreds med det, han set indtil videre:
- Jeg er rigtigt tilfreds med fremmødet indtil videre, hvor vi har ligget på et fremmøde på godt 20 mand til alle tre træningspas. Det synes jeg er rigtigt fint taget i betragtning af, at vi har en del spillere, der fortsat er ferieramte.
Truppen i fin standOm truppens almene tilstand fortæller Mathias Jensen, at han er overrasket over, hvor truppen ser ud til at være i fin stand, og spillerne rimeligt intakte formmæssigt.
- I og med at vi først har vores første turneringskamp den 23. august, så er jeg ret overbevist om at spillerne nok skal få lagt yderligere på rent formmæssigt, siger cheftræneren.
Træningskamp i NexøEfter blot tre træningspas, bliver Rønne fB allerede i morgen, lørdag smidt ud i den første testkamp, hvor holdet møder lokalrivalerne fra NB Bornholm på Nexø Stadion.
Udover NB Bornholm, som venter endnu en gang den 29. juli i Rønne, er der aftalt træningsopgør mod henholdsvis Midtbornholm og Viking.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.