Bornholms bordtennisherrer i 2. division, indledte sæsonen med at få point.
Herrerne spillede 7-7 mod København på hjemmebane i Hasle og indledte dermed sæsonen på tilfredsstillende vis.
”København har rigtig mange gode spillere, så det er altid spændende, at se hvem der møder op på Bornholm”, sagde en tilfreds Per Møller efter kampen.
Jan Haagensen vandt tre singler, Per Møller to og Lasse Koefoed en enkelt, mens Lasse og Per fik en double sejr hjem. Kristian Dam-Mortensen har endnu sin første sæsonsejr til gode.
I morgen søndag, spiller 2. divisionsholdet hjemme mod Virum, der ligesom København, har rigtigt mange gode spillere. Her forventer Per Møller dog at modstanden bliver mere hård. Kampen spilles i Hasle kl. 13
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.