Stutteri Ice i Vestermarie avler primært travheste i den bedre klasse. Seneste køb er 11-årige Ninotchka.
Ninotchka huske mange måske, for år tilbage, hvor hun løb flere løb mod den danske elitehoppe Mathilde Trøjborg.
Den smukke hoppe vandt lige knap 2 millioner sek og bankede rekorden helt ned i 11,1. Af større løb har Ninotchka vundet Svenskt Mesterskab for hopper i 2009 til 400.000 sek.
Fem gange har hun snuppet 100.000 sek - blandt andet "Diamantstoet forsök" og "Diamantstoet Final" til 200.000 sek 14 dage efter.
Der er ingen tvivl om, at det er creme de la creme, Jess og Linda Persson har fået fat i.
”Hun er drægtig nu og foler snart ved Scarlet Knight. Vi får hende hjem ved juletid og hendes første partner hos os kunne blive Raja Mirchi,” fortæller Jess Persson.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.