Hasle-sejr på 4-0

AF Bjarne Hansen / Onsdag 18-8-10 - 22:10

Hasle rejste sig efter sidste rundes store nederlag til Nexø i Nordeligaen i fodbold, da holdet onsdag aften besejrede Knudsker/RIK på Rønne stadion syd med 4-0 efter 2-0 ved pausen.

Efter en ganske lige start på kampen, bragte Hasle anfører Kasper Rømer sit hold foran efter små 20. minutters spil på en flot firsttimer fra feltets kant. Godt fem minutter senere var hjemmeholdet lidt for langsomme til at sætte sin mur ved en frisparkssituation, og det udnyttede Jesper Dam til at øge Hasle føringen til 2-0.

Hjemmeholdet var det bedste hold i 2. halvleg, men formåede ikke at omsætte spil og chancer til mål - og så kunne Kasper Rømer, med en næsten identisk scoring som ved det første mål, bringe sit hold på 3-0 inden Nikolaj Jørly, med et glimrende langskud, lukkede kampen med sin 4-0-scoring kort før tid.


Henrik Boie


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU