Hasles førstehold i Københavnsserien i fodbold indkasserede sit andet nederlag i sæsonen.
Hasle IF tabte søndag til Brønshøj Bk. med 1-3 på hjemmebane.
"Der er overhovedet ikke tale om krise på holdet eller bare noget der ligner," siger træner John Ottesen.
"Der er to hold på banen og de andre var bare bedre," udtrykker han det.
John Ottesen har stadig let til latter og kigger nu fremad mod kampen på torsdag mod B 1903, der ligger nummer fem i Københavnsserien.
Hasle er styrtdykket fra en andenplads til nummer syv - men der er stadigvæk ikke spillet mange kampe i rækken og i den kommende uge spilles der adskillige kampe ovre, der kan flytte placeringer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.