TRAV - Ejerne af det bornholmske Hotel Hammersø har travsport som sin store hobby. På fredag skal deres opdræt Alion starte i løb på nationalbanen i Lunden.
Det foregår med træneren Steen Juul i sulkyen. Hotel Hammersø folkene Nina Kjær og Birger Jørgensen ejer fortsat hesten.
Med i feltet er også et andet bornholmeropdræt. Kurt M. Hansen opdrættede Axcelerator M, som får dens træner Nicolaj Andersen ved linerne.
Det er mere bornholmsk opdræt på Charlottenlund Travbane på fredag. I et af de øvrige løb starter Linda og Jess Chr. Persson opdrættede Anton Ice med svenskeren Jörgen Sjunnesson som styrmand.
Og i fredagens sidste løb skal bornholmsk ejede Muscles Star på ovalen. Med hestens træner Teddy Wang som kusk. Teddy Wang som har lejet hesten af dens bornholmske ejere.
Charlottenlund Travbane har 10 løb på programmet, med første start klokken 15.45.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.