55 tilmeldte senior badmintonspillere sørger for at Bornholm igen får et stort seniorstævne på programmet.
78 kampe er på programmet langfredag, 6. april i Åkirkeby-Hallerne, hvor DBF Bornholm har inviteret til den første "eksil turnering" nogensinde.
DBF Bornholm har med hjælp fra både spillere og klubber formået at trække mange "eksil" bornholmere over til øen denne dag.
Der er spillere fra divisionshold til spillere og eks-spillere af mere motionsorienteret baggrund både udefra og herfra øen. Alle har de dét til fælles, at de en gang har været eller er tilknyttet Bornholms badminton.
"Vi byder på en konfrontation mellem de herboende og dem, der er rejst væk. Hvem vil ikke gerne have revanche for tidligere tiders nederlag eller bare prøve at se, om man stadig kan slå ham/hende" forlyder det i en pressemeddelelse fra formanden for DBF-Bornholm Majken Hjorth Rasmussen.
De 78 kampe, der skal spilles, er givet et af de største seniorstævner, der er spillet på Bornholm i længere tid.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.