Jernladyen fra Sømarken

Jernladyen fra Sømarken

AF KIM W. KOFOED / Søndag 29-6-14 - 15:49

Triatlonsporten er en af landets hurtigst voksende sportsgrene. Challenge- og Ironman Copenhagen har skabt lange ventelister i klubberne og svømmehallerne ovre og skabt nye talenter – en af de bedste i landet, er fra Sømarken, Pedersker.

Selvom Rebecca Hjortegaard Hansen ikke har boet på øen siden 2001, har hun ikke glemt sin bornholmske dialekt når hun taler med folk fra Bornholm.

Den nu 31 årige eksilbornholmer har trukket lange spor i det, der nu er en af landets mest populære sportsgrene, Triatlon, og som hun ikke havde kendskab til da hun forlod øen for 13 år siden som 19 årig, for at uddanne sig til Cand. Merc. i Økonomi.

Faktisk var hendes højeste puls på Bornholm, når hun dyrkede sin ridning uden nogen form for anden træning, men som hun brugte uanede mængder af tid på, eller når gymnastiktimerne i folkeskolen tilbød sig med lidt let løb. Lidt kvindeløb var det dog blevet til.

Ridesport afløst af temposport
Kærsten som hun traf i København, var af en aktiv familie, som bl.a. deltog i ”Svenske Classic”, en konkurrence fordelt over 12 måneder med bl.a. cykling, løb, ski og noget svømning, som alle krævede en del udstyr.

”Det mente jeg i 2009, jeg da også jeg sagtens kunne klare”, fortæller Rebecca på klingende Bornholmsk.

”og da jeg havde gennemført det, lurede jeg på det nyopståede Challenge Copenhagen i august 2010, som blev gennemført for første gang – så kunne alt det indkøbte udstyr da blive brugt mere end én gang”, siger Rebecca, som ikke har ry for at gøre noget halvhjertet, heller ikke i ridesporten.

Challenge Copenhagen indeholder tri-sportens kongedistance på 3,8 km svømning efterfulgt af 180 km. cykling og afsluttende med en maraton på 42,2 km. løb. Challenge er siden afløst i 2013 af Ironman organisationen, men distancerne er de samme og handler i høj grad om høj puls i lang tid ad gangen uden pauser –en disciplin der nu er Rebeccas fornemmeste.

Kvalificerede sig internationalt - to gange
Challenge-konkurrencen førte nemlig til flere udfordringer for Rebecca. De lange distancer tog rigtig meget træningstid og hun koncentrerede sig derfor i tiden efter, om de Olympiske distancer med 1.500 meter svømning, 40 km. cykling og 10 km. løb samt sprintdistancerne på 750 meter svømning, 20 km cykling og 5 km. løb, samt ikke mindst den halve Ironmandistance med 1.900 meter svømning, 90 km. cykling og 21.1 km. løb., som hun i dag har som favoritdistance.

Med base i den Københavnske Tri-klub KTK86, udviklede tingene sig hurtigt. I 2012 kvalificerede den hurtige og udholdende Rebecca sig til verdensmesterskabet på sprint-distancen samt på den olympiske distance for Age-Group landsholdet, altså triatleter der ikke lever af deres sport, og alle konkurrencer blev gennemført med stor succes.
I 2013 kvalificerede hun sig herefter til Europamesterskabet 2014 på ½ - Ironmandistancen og på samme distance til VM 2014.

Selv ser hun mest frem til EM, da VM ligger i forbindelse med hendes forestående bryllup.

Med nationaldragt og Dannebrog i tasken
I forrige weekend deltog Rebecca således i Ironmanstævnet , på den halve distance i Århus, som forberedelse på de kommende mesterskaber i efteråret. Her sluttede hun på en podieplads som 3. bedst i sin aldersgruppe.

”Det er et af de resultater jeg er allermest glad for.”, siger den meget ydmyge triatlet. Sammenlagt blev hun 13. hurtigste kvinde og syvende bedste dansker.

Selv vil hun ikke kaldes en af landets bedste.

”Der er forskel på mig og så de professionelle”, siger hun, men medgiver, at som motionist med minimum 37 timers arbejde ved siden af de op til 20 timers træning om ugen, så er det vel egentlig ”ok” at komme med på Age-Group landsholdet og få nationaldragten og Dannebrog forærende med i tasken til udlandet.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 22-7-26 - 21:11 S: Besparelser kan ramme skoler og dagtilbud
NYHEDER 22.7.26 21:11

S: Besparelser kan ramme skoler og dagtilbud

NYHEDER 23.7.26 02:12

Afrikansk modeshow sætter farver på Aarsdale

Fil Bleu inviterer til sommerudstilling, butik og modeshow med vestafrikanske tekstiler
NYHEDER 23.7.26 00:09

Klima kan blive nyt krav i næste færgeudbud

Trafikkontaktrådet lægger op til, at klimahensyn for første gang skal være et selvstændigt kriterium
NYHEDER 22.7.26 20:51

S vil sikre Bornholm større gevinst af grøn omstilling

Øen skal ikke nøjes med at lægge arealer til energiprojekter, men også have flere arbejdspladser, virksomheder og øget velfærd
NYHEDER 22.7.26 19:58

Kortvarig strømafbrydelse ramte Bornholm

Strømmen var væk i 16 minutter onsdag aften - Lyn mulig årsag
NYHEDER 22.7.26 17:33

Nexø Havn satser på erhverv og oplevelser

Fiskeriet fylder stadig mindre, og derfor skal havnen udvikles med nye virksomheder, turisme og byliv
SPORT 22.7.26 16:36

Travbanens Venner søger nye frivillige

Bornholms Travselskab håber at få flere med i det frivillige fællesskab
DØDSFALD 22.7.26 16:32
NYHEDER 22.7.26 14:15

Mindre olieudslip i Nørrekås Lystbådehavn

Brandvæsenet holder øje med, om olien samler sig, så den kan fjernes
NYHEDER 22.7.26 14:10

Seks måneders fængsel i omfattende sag om tyverier

21-årig dømt for 27 forhold – udbad sig betænkningstid i forhold til anke
SPORT 22.7.26 12:16

Kun fem heste klar til Bornholms Trav Derby

4 Års Mesterskabet på tirsdag får det mindste felt i flere år
NYHEDER 22.7.26 11:43

Regularitet kan få større vægt end sejltid

Trafikkontaktrådet overvejer at prioritere færre aflysninger foran kortest mulige sejltider
LIVSSTIL 22.7.26 11:12

Sommerens vigtigste havegæster er på arbejde

Bierne summer i de bornholmske haver
NAVNE 22.7.26 07:43
NYHEDER 22.7.26 06:14

Køligt og ustadigt sommervejr fortsætter

Bornholm får spredte byger, som lokalt kan være ledsaget af torden eller hagl
NYHEDER 22.7.26 06:03

Flere passagerer i Bornholms Lufthavn i juni

Trafikken steg svagt i forhold til samme måned sidste år