TRAV - John Gommans får en travl eftermiddag. Han er kusk i syv løb på Bornholms Brand Park, hvor han kører for chancen for at vinde årets amatørchampionat.
Championatskampen er måske afgjort før årets finale, idet Laura Pedersen som flere gange nævnt kan blive den første kvindelige amatørchampion på Bornholm.
Inden dagens løb fører hun med tre sejre foran John Gommans og Kenn Christoffersen, og hun har også flest andenpladser.
- Kenn kan derfor ikke gå forbi, da han kun har tre kørerturer. Hvorimod John kører i syv af dagens løb og han har dermed en teoretisk mulighed for at vinde, men det kræver fire sejre og ingen til Laura, fortæller driftsleder i Bornholms Travselskab Charlotte Berg.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.