Elite Bornholms U15 piger mødte koncentreret op til lørdagens kamp på hjemmebane, hvor de tog imod BSV fra Nærum.
Spillerne og trænerteamet bag EB’s piger havde set frem til denne kamp, da det ville vise sig, om de havde noget at have optimismen i – nemlig at forsvare den foreløbige 1. plads i 1. division øst.
Kampen blev åbnet i højt tempo og det var klart bornholmerne, der lagde pres på modstanderne. I løbet af de første fem minutter var der tre-fire gode afslutninger, som dog manglede den sidste skarphed i at give mål til hjemmeholdet. Sille Lindqvist og Ida Olesen havde et par gode friløb i venstre side med skud på mål, som BSV’s målvogter Emilie Agertoft læste og parerede i fin stil.
Derefter blev kampen mere jævnbyrdig med meget spil hen over midten. Første halvleg sluttede uafgjort 0–0.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.