Landschampion tilfreds med bornholmeropdræt
Arkivfoto

Landschampion tilfreds med bornholmeropdræt

AF CARSTEN BUNDGAARD / Lørdag 19-11-16 - 17:20

TRAV - Travsportens seksdobbelte danske championtræner Flemming Jensen er med stormskridt på vej mod titel nummer syv i træk.

Cifrene kan styrkes i morgen i Charlottenlund. Med på holdet er den bornholmsk opdrættede hoppe Wonderful Ice.

- Hun er afgjort ingen stjerne men en nyttig hest, fortæller Flemming Jensen i telefonen lørdag. Wonderful Ice har overrasket mig i forhold til, da vi modtog hende i træning.

- Hesten har svaret godt på vores træning. I morgen er hun meldt hårdere op end tidligere hos mig, men alligevel kan hun måske være blandt de tre første, bedømmer Aalborg-træneren.

Lunden byder på flere storløb i morgen her i blandt Taroks Mindeløb. Den såkaldte Dannebrog på Fire ben døde pludselig i 1981. Samme år stiftede hovedstadsbanen Taroks Mindeløb, og det har været afviklet lige siden.

I år er løbet sponseret af kunstneren Jeppe Eisner med et kunstværk af Tarok, som Lunden sælger på auktion, på banens hjemmeside fra på mandag.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU