Leobold en kæmpesucces

AF Kim Kofoed / Lørdag 4-9-10 - 02:19

DBU Bornholms nyetablerede børneklub, Leobold, har rundet 100 medlemmer og er blevet en kæmpe succes mener fodboldformanden.

"Det er fantastisk flot. Vi har nu rundet 100 medlemmer og der kommer stadig indmeldelser dagligt" oplyser DBU Bornholms formand, Kim Bjelstrand der er overbevist om, at antallet vil være fordoblet i løbet af sæsonen.

"For at synliggøre Leobold, kommer vores fodboldstævner for de små, fremover til at hedde Leoboldstævner, Og vi har mange andre spændende tanker og ideer på tegnebrættet", siger Kim Bjelstrand.

Hvor mange andre idrætsgrene oplever nedgang i antallet af børnemedlemmer, så er DBU Bornholm steget støt de seneste syv år.

Medlem nr. 100 er Emilio Kofoed Howardsen, Svaneke, som bliver belønnet med tre billetter til Brøndby-Horsens og et gavekort til Pizzaria Venezia i Gudhjem

Kim Kofoed
Sportbornholm.dk



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU