Den unge bornholmer Mads Petersen vandt søndag sin første sejr med en hest i træning hos Flemming Jensen, da han kørte Ostron til sejr på den store Grand Prix-dag i Aarhus.
Det var ikke uden dramatik, for spidskørte Ostron blev nemlig passeret kort før mål af Supercool Langkjær og Steen Juul, som kom forbi i inderbanen, da Ostron brød lidt ud i banen.
Dommerne skønnede imidlertid, at Steen Juul brugte plads udenfor banens område, til sit angreb mod slutningen, og så blev Supercool Langkjær diskvalificeret.
Der var 50.000 kroner i præmie. Den største enkeltstående præmie, som Mads Petersen har kørt i et enkeltstående løb.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.