Lørdagens Release Party hos Sundhedscenter gik trods regn og blæst over alt forventning.
Deltagerne mødte talstærkt op til alle holdene, fortæller Nadia Tvedt Thorius, der er souschef i
Sundhedscenter Bornholm A/S.
”Det første hold der gik på var Sh´bam med lige omkring 30 deltagere, vi klarede festen med lidt regn undervejs, og humøret hos deltagerne var højt.
BodyPump klarede også ”tørvejr” udenfor, og deltagerne fik lov at mærke det nye Release på deres krop,” fortæller Nadia Tvedt Thorius.
![]()
Sundhedscenter Bornholms nyhed, børnekonceptet Born to move, blev taget rigtig godt imod.
”Ca. 20 børn trodsede regnen og mødte op til 30 minutters børne-fitness, der bestod af lidt dans, Combat, leg, coretræning yoga og afslapning. Flere af børnene er skrevet op til de hold, der skal starte til efteråret,” fortæller Nadia Tvedt Thorius.
Regnen begyndte derefter for alvor at sile ned, og Sundhedscentret måtte af sikkerhedsmæssige årsager trække Cxworx, BodyFlow, GRIT Plyo og BodyCombat indenfor i det store holdlokale i Nexø.
”Folk blev præsenteret for det nyeste af det nye, musik, koreografi og alle folk nød dagen i hinandens selskab,” beretter Nadia Tvedt Thorius.
Releaset sluttede af med fælles grill for dem som havde tilmeldt sig.
Nu kan logistikken og planlægningen begynde til vinterens Release, der løber af stablen 10. januar i Åkirkeby-Hallerne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.