FODBOLD – NB Bornholm vandt også den anden testkamp mod Rønne fB.
Men modsat forrige weekends nederlag på 0-3, så fik Rønne fB i lørdagens opgør scoret et par mål, og der var positive ting at spore.
Kampen på Rønne Stadion Nord endte 2-3 efter 1-1 ved pausen.
Martin Andersen bragte Nexø foran, men Chriss Jacobsen fik udlignet.
I anden halvleg bragte henholdsvis Kacpar Stuckonis og Marcin Mlynarski gæsterne foran 1-3 – det første mål på straffespark.
Nicklas Harder reducerede til 2-3 – ligeledes på straffespark.
Cheftræner Mathias Jensen var fint tilfreds med kampen:
- Af positive ting var konditionen noget bedre end for en uge siden og det var godkendt med bolden, selvom der er langt til, hvor gode jeg forventer, vi kan blive. Generelt var jeg fint tilfreds med kampen, men vi har et stykke arbejde foran os i forhold til at give for mange chancer og mål væk.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.