Lykken og vejret tilsmilede søndag Nordlandets Rideklub, der endnu engang stod for det flotte skue af røde ryttere.
Den trofaste jagtleder Mogens Rotvit, havde tilrettelagt 20 km rute igennem Almindingens bakkedale og ca. 35 spring der skulle forceres, ikke mindst søen på Bolsterbjergvej, hvor alle i år kom, næsten, tørre igennem.
Foruden det store følge af ryttere, fulgte anslået omkring 1.000 mennesker vandgravens dyb og springene ved travbanen.
Årets Hubertusvindere blev fundet ved Vallensgård. I Hesteklassen vandt Keld Bech og i ponyklassen vandt Sarah Kofoed-Hansen, begge fra den arrangerende klub, Nordlandets Rideklub.
Med sejren overtager de den eftertragtede Hubertuskæde og fraskriver sig retten til at vinde i 2012.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.