Ny hovedsponsor i NB Bornholm
Arkivfoto

Ny hovedsponsor i NB Bornholm

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 18-2-16 - 11:40

FODBOLD - EL og VVS Center er ny hovedsponsor i NB Bornholm, oplyser formand Mikkel Skot-Hansen.

EL og VVS CENTER har i mange år støttet op om klubben, senest som Platinsponsor, og fortsætter samarbejdet, nu som hovedsponsor sammen med Netavisen Bornholm.nu.

- Vi føler, at vi får noget igen på markedsføring, samtidig med at vi støtter op i lokalsamfundet, indenfor sportens verden.

NB Bornholm er et godt brand for Nexø, og dermed også en vigtig “medspiller”, siger indehaverne Carsten Lund.

EL og VVS CENTER har flere ansatte, der er aktive i klubben og andre der bare nyder at tage op på stadion og se en god fodboldskam.

- Derfor syntes vi, at det er vigtigt som firma at støtte op om medarbejdernes fritidsinteresser.

Klubben er ligeledes en stærk medspiller i vort erhvervsliv, hvor de ofte stiller op med arbejdskraft, når der skal arrangeres aktiviteter i byen. Det er også en positiv vinkel, for at støtte op om byens fodboldhold, fastslår Carsten Lund.

Mikkel Skot Hansen fra NB Bornholm er selvfølgelig glad for aftalen, og siger at EL-VVS Centeret har været med hele vejen, og hvert år bakket op om klubben med sponsorat af en vis kaliber.

- Det har jeg stor respekt for. Og vi har med dette sponsorat igen to hovedsponsorer i klubben, efter at Schou Jensen Auto er blevet guldsponsor, siger Mikkel Skot-Hansen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Søndag 18-1-26 - 17:49
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 19-1-26 - 09:05
Dødsfald
DØDSFALD Tirsdag 20-1-26 - 16:47
Dødsfald
DØDSFALD Mandag 19-1-26 - 16:19
Dødsfald

Flere nyheder

PÅ FORSIDEN NU