Årets bornholmsmester på pistol, på 15 meter hedder Per Steen Jensen.
Den ihærdige Rønne skytte, som altid er med, hvad enten det er som arrangør eller aktiv skytte, slog i år fast at træning betaler sig, fortæller Tom Jørgensen fra DDS.
Med sine 282 point var Per Steen Jensen et godt stykke foran nummer 2 og 3 i klasse 1.
Martin Ramstrup, Rønne og Ib Gudbergsen Rønne måtte nøjes med henholdsvis 276 og 274 point.
I klasse 2 løb Nexø skytten Finn Larsen med sejren med sine 270 point , foran Helge Jensen fra Åkirkeby og Stig Kofoed, Klemensker, som fik 266 og 265 point.
I veteran klassen er det absolut ingen overraskelse at Nexø´s Ebbe Tamdrup igen stak af med guldet for sine 267 point, foran Verner Ipsen, Åkirkeby der fik 249 point og Niels Pedersen Klemensker, med 231 Point
I klassen for ungskytter vandt Sebastian F. Højegaard lidt for let med sine 231 point, da der desværre ikke er flere unge skytter for tiden.
"Man må så håbe han er starten på en ny generation, der kan få flere frem til et BM end de 15 skytter der mødte op denne søndag", slutter Tom Jørgensen.
Kim KofoedSportBornholm.dkFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.